Casper Frederiksen Årets Spiller på Fyn 2004af Ole Rasmussen |
| Den kun 14-årige Casper Frederiksen fik i sidste uge sin første hæderstitel, da han blev kåret som Årets Spiller på Fyn for 2004. Casper er en af klubbens nye unge talenter, som især i 2004 har udviklet sig markant. Hans udvikling kan blandt ses på en flot præstation i forårets Nations Cup i Olten i Schweiz, hvor han sammen med Allan Schwab, Nord-Als Minigolf Klub og Kasper Kreiberg, Odense Minigolf Club, repræsenterede det danske hold. Casper har spillet i klubben i 4 år, og blev for halvandet år siden udtaget til juniorlandsholdets bruttotrup. Der har han bidt sig fast. Han var tæt på at blive udtaget til de Nordiske Mesterskaber i påsken på hjemmebanen, men blev senere på foråret udtaget til Junior Nations Cup i Olten i Schweiz, og han kunne i august igen tage til Olten for at spille VM på juniorlandsholdet. Under Nations Cuppen blev han nr. 4 i en minijuniorrække, som er et nyt tiltag internationalt. Det var meget flot af Casper, især når man tager i betragtning at JNC blev spillet blandt andet på filt, altså et noget uvant turneringsunderlag for en dansker. Casper fik sidste år en 3. plads ved DM både på eternit og på beton. Det var i minijuniorrækken. Og en 3. plads ved de Åbne Fynsmesterskaber i juniorrækken. Han har endnu et år tilbage som minijunior inden han rykker op i juniorrækken. |