Kasper Kreiberg vandt juniorrækken i Broager

Klubbens nykårede danmarksmester, både i DM-hold og i juniorrækken, Kasper Kreiberg, tog som eneste SPTO-spiller til sommerstævnet i Broager.
Men det betød overhovedet ikke noget for med humøret og selvtilliden helt i top vandt han nemlig juniorrækken. Sejren var dog kun på 1 slag, og kom i stand da hans hårdeste konkurrent, Oliver Wiile fra Nord-Als Minigolf Klub, brændte bane 18 i sidste runde i en godt spillet og spændende runde, hvor begge to gik 21. Nr. 3 i rækken blev Kenneth Lass, Nord-Als med 257 slag.
Spillet i Broager var præget af varmt vejr, mellem 25-30 grader og sol, men heldigvis også lidt vind som luftede lidt. Varmt vejr giver som regel også gode baner at spille på og de bedste spillere formåede da også at udnytte dette. således vandt Allan Schwab herrerækken med et snit på 20,8 slag på 10 runder foran klubkammeraten Dennis Prip Hansen, som brugte 225 slag. Nr. 3 blev den lokale nordmand Trym Scharff et slag efter.
Inge-Lise Hansen fra Nord-Als satte sig solidt på seniordamerækken, som hun vandt på snit 25,00 med Grethe Knop, Gelsted på 27,00 i snit med Mie Matthies fra Broager som nr. 3 med 274 slag.
Seniorherrerækken blev vundet af Harry Lorenzen Wiile, som spiller for Harrislee. Han brugte 230 slag og det var 21 færre en nr. 2, Rudolf Matthies, Broager, som igen var 11 slag bedre en nr. 3, Preben Madsen, Nord-Als.