Sejr i BroagerEfter den internationale succes i Hamborg kunne Putter Team Odense ugen efter fejre en sejr denne gang i det sønderjyske. Jan Lyø vandt i fornemmeste stil Herre A-rækken ved sommerstævnet hos Broager Banegolf Klub. Over 10 runder spillede han med et imponerende gennemsnit på 21,6 slag hvilket var 6 slag bedre end de nærmeste konkurrenter. I blandt runderne var 2 runder på 19 slag. De 3 vindere var lidt bedre end rækkens øvrige spillere.Det var en anden af klubbens bedste spillere, Vincent Huus, som i kraft af godt spil i søndagens 4 runder fik spillet sig frem til et omspil om 2. pladsen mod Bjarne Hansen fra Broager. Omspil blev afgjort allerede på bane 1, hvor Vincent med en etter besejrede Bjarne Hansen som lavede en toer. Klubbens øvrige deltagere var Tim Christiansen, som blev nr. 5 med 230 slag, mens Ole Rasmussen sluttede som nr. 7 med 257 slag. Stævnet havde en imponerende deltagelse med 58 spillere. Det er en rekord, som klubben ikke havde forventet. Traditionelt deltager mange seniorherrer og seniordamer, og de udgjorde da også over halvdelen af det samlede deltagerantal. Se alle resultater på Dansk Minigolf Unions hjemmeside. |