Flot medaljehøst ved DM på eternit 2009Klubben fik en flot medaljehøst med hjem fra DM som blev spillet den 27. - 28. juni på Silkeborg IF's baner.Anders Grønnegaard og Susanne Rasmussen lagde for med at vinde guld i mixkategorien foran Peter Sørensen og Irene Madsen fra OMC med Allan Schwab og Elen Gade, Aalborg på 3. pladsen. Samtidig tog klubbens 1. hold sølv i holdkonkurrencen. Det var dog efter en svag indsats, hvor holdet overlegent blev besejret af Gelsted. Vores hold bestod af Casper Frederiksen, Jan Lyø, Erling Jensen og Anders Grønnegaard. Nr. 3 i konkurrencen blev OMC. I minijunior hentede Nickolaj Andersen sin 2. guldmedalje på 2 år. Han var meget stærkt spillende og hans modstander, Torben Fjordvang fra Aalborg, kunne ikke stille meget op mod Nickolaj. I juniorrækken vandt Casper Frederiksen foran Martin Madsen, OMC. Sejren kom dog først i hus i de sidste 2 runder, hvor Casper gik 21-21. Indtil da var Martin foran og han holdt flot stand indtil han til slut måtte give slip. På 3. pladsen kom Lasse Rasmussen, Putter Team. Det var Lasses første turnering i mere end 1 år, og det klarede han meget godt med et snit på 31. I damerække var der spænding på til sidste bane. Irene Madsen, OMC og Susanne Rasmussen, Putter Team lå helt lige inden bane 18, men Susanne havde lige nøjagtigt de bedste nerver og vandt med 1 slag. De to har ikke tidligere spillet med om guldet og var naturligvis noget nervøse i kampens forløb. Ros til dem begge for indsatsen. I herrerækken fik vi heller ikke i år nogen medalje. Anders Grønnegaard var dog meget tæt på idet han gik lige med Lars Rosenquist, Gelsted, men Lars vandt omspillet på bane 1. Dansk mester blev John Hansen, og nr. 2 blev Jacob Petersen. De er også fra Gelsted. Klubben havde i alt 13 spillere med + Jesper som holdleder. Vi boede fælles på Sejs Bakker camping i hytter og havde alt i alt en god tur, hvor vejret 100% var med os. Det var næsten for varmt, men det var jo også højsommer.
Free DHTML scripts provided by |