Syvende DM-guld til klubben på 7 år

Af Ole Rasmussen

DM-hold blev i år igen en succesfuld affære for klubben.
DM-guldet vandt vi nemlig - igen. Og tilmed i mest suveræne stil set i dansk minigolf. Førsteholdet tabte nemlig ikke en eneste kamp af 20 som skulle spilles.
Derfor kunne holdet allerede i næstsidste afdeling den 26. - 27. maj i Broager erklære sig som dansk mester. Resultaterne magede sig nemlig således at nærmeste konkurrent, Aalborg Minigolf Klub, ikke scorede et eneste point, og så var guldet en realitet.
Sidste afdeling i Gladsaxe gik derfor ud på at opnå det på forhånd næsten umulige: At gå ubesejret igennem turneringen.

Et andt plus som også kom klubben til gode var at andetholdet scorede 8 point og dermed overhalede de Aalborg med 1 point. Dermed var der lagt op til en sølvmedalje i Gladsaxe til andetholdet.
Det forløb også udmærket i Gladsaxe indtil holdet fik en afklapsning af Aalborg. Sølvet kunne dog vindes hvis 2.holdet vandt de resterende kampe inklusive kampen mod klubbens ubesejrede 1. hold.
Alt faldt dog helt til jorden da 2. holdet noget overraskende tabte til nedrykkerne fra Nord-Als Minigolf Klub. Men så genopstod håbet igen i allersidste kamp, da Aalborg tabte til Gladsaxe. Nu skulle 2. holdet bare slå 1.holdet.
Det så optimistisk ud et stykke hen i kampen, men på de sidste 9 baner trak 1. holdet fra og sikrede sig sejren.
Men bronzen var dog sikret.
1. holdet satte trumf på en suveræn sæson med 20 sejre af 20 mulige. Stort tillykke til John Hansen, Leif Meitilberg, Vincent Huus, Jan Lyø og Lars Rosenquist, som alle var med til at bære klubben frem til guldmedaljen.
På 2. holdet var det Mads Nørregaard, Ole Rasmussen, Tim Christiansen, Heino Nielsen, Inger Neye, Casper Frederiksen, Lars Rosenquist og Vincent Huus, som bidrog med deres spil til den flotte bronzemedalje.

Man kan desuden finde mange flere billeder på adressen http://192.38.235.14:81/2004DMhold4/

Fællesbillede Spillerne på førsteholdet i årSpillerne på andetholdet i år. Tim og Inger mangler dog på billedet.
Fællesspisning i klubben. Mange var mødt frem for at deltage. Der skåles for de flotte resultater. Nr. 1, 2 og 3 på skammelen
Under træningen, her førsteholdet på Lynet. En velfortjent sejrsøl efter spillet. Det var varmt og solen bagte. Skygge kunne man heldigvis finde.