Til Europa Cup i Holland

Undertitel: Med Ib og Ib på tur (Ib og Ib er de to figurer i reklamerne for Storebæltsforbindelsen)

Af Ole Rasmussen

Lad det være sagt med det samme: Det er nok en af de bedste minigolfture jeg har været på, og jeg tror såmænd at de andre også synes det samme.
Når man rejser i bus har man den fordel at vi alle er samlet, og splittes ikke op i grupper. Og så er der kun en chauffør, som belastes med at skulle køre. Omvendt giver en bus dog også lidt problemer for dem med lange ben, for der er bestemt ikke ødslet med pladsen, og vi kunne kun lige være der. En stor del af bagagen fik vi pakket i en trailer, heldigvis da, for ellers var det ikke gået.
Således kunne vi en meget tidlig mandag morgen kl. 04.00 køre fra Odense med kurs med Holland. De fleste af os kunne sove, men så der der chaufføren og vognkommandøren, Ib og Ib alias Erik og Christian, de skulle jo sørge for at vi kom sikkert frem rettidigt og uden for mange omkørsler. Det lykkedes også meget godt, takket være Kraks rutekort, og et vejkort over Holland, men vi fik da set lidt mere af området i det sydlige Holland, end vi havde regnet med. Men da der er meget kønt i Holland, så gjorde det ikke så meget.

Efter at vi havde fundet vores bungalows hos De Parel, kørte vi ud til banerne. Det var godt nok vores træningsgruppe der var i gang, og vi kunne godt have nået et par timers træning, men vi var alle meget trætte, og vi nøjedes i stedet med at observere.
Vi havde jo i forvejen fundet baneplaner på nettet, og havde en god fornemmelse af hvilke bolde og spillemetoder, der skulle bruges, så vi i ro og mag benytte tiden til at studere, hvordan de andre spillede. Flere af holdene havde været der allerede fra ugen i forvejen, og mange var kommet i løbet af weekenden. Vi valgte en billigere løsning, hvor vi som sagt havde forsøgt at forberede os så godt som muligt hjemmefra, men vi vidste alle at det ville blive to hårde og intense træningsdage der lå forude.

Perfekte forhold

Både forholdene ved vores bungalows og forholdene ved banerne var nærmest perfekte. Ude på anlægget var der telte til alt. Et kæmpetelt med borde til hvert hold, her kunne vi også gå ind i kiosken og handle, eller få fat i turneringsledelsen. Ved siden af et telt til resultattavlerne. Udenfor var der et telt til boldforhandleren, og så var der telt over banerne, så hele turneringen kunne afvikles i tørvejr. Det betød ingen afbrydelser eller forsinkelser, og ingen slid med at tørre baner. Lys var der også, omend at nogle af boldene fik lidt den samme farve i det gullige lys som var.
Hjemme i "hytterne", vores bungalows, fungerede alt også. Det vil sige næsten, for det kneb lidt med det varme vand en gang i mellem, men det var noget med fyret som skulle stilles. Da vi fik lært det kom der også varme på radiatorerne og varmt vand i bruseren.
Frøs vi, så var der også en anden løsning: Varmt boblebad, og svømmepøl. Det med boblerne oplevede vi dog først i funktion lørdag aften inden festaftenen, men varmt og dejligt var det, og så hjælper det jo med til at få løsnet op i de trætte lemmer.

Træningen

På banerne gik vi i gang med træningen allerede kl. 7 tirsdag morgen, 1 time før vores træningsgruppe startede, men vi havde checket at vi kunne komme ind.
Vi trænede i tomandsgrupper med hver 4 baner som område. Det havde vi 2 timer til, og bagefter udvekslede vi informationer om boldvalg og spillemetoder, og på den måde kendte vi banerne, i hvert fald på papiret. Næste 2 timer gik med at spille de andre baner, som man ikke selv havde trænet, og det gik så godt, at vi fik spillet 1 runde allerede inden vores træning sluttede kl. 13.
Næste dag havde vi så træning kl. 13-18, og efter 1 times indspil, gik vi i gang med runder, og vi nåede at "løbe" igennem 5 runder, og fik på den måde en masse runder i kroppen. Så måtte det briste eller bære men det så godt ud for vi lå omkring 23-24 i gennemsnit for holdet, så noget rigtigt havde vi fat i.
Det skal dog siges, at det stadig kan være svært at få sig et ordentligt indtryk af alle banerne, og vi havde vist alle nogen baner, som vi bare ikke "fattede" helt.

Åbningen

Det er altid med spænding, disse åbninger ventes, for der er altid åbne spørgsmål: Hvor langt skal vi gå indmarch? Er der mange taler, og hvor lange er de? Bliver der sagt noget fornuftigt? Får vi overhovedet vådt eller tørt, og hvad får vi?
Det var vel en blanding, må man konkludere. Lidt for mange taler på flere sprog. Sportskommissær Leo Moik tog sin tid, som han plejer, og maden, ja det var små kaloriekager. Vi måtte finde noget mere bagefter, så det endte med at vi efter et stykke tid plus et par byer fandt - en McDonald. Sådan gik det for de fleste, for Erik ville ikke have deres menuer eller noget andet, så han skulle på fritteri bagefter.
Men noget indenbords fik vi alle, og så kunne vende hjemad, og endda slappe hele næste formiddag, hvor vi kørte til byen om kiggede os lidt omkring og gik på indkøb, for derefter at køre på anlægget.

Turneringen starter

Vincent var først spiller i aktion. Kl. 9.15 skulle han ud, derefter var det Leif, Ole, Anders, Lars R., Jan og slutteligt vores reserve Lars N.
Vores først runde gik rigtigt godt: 138 og vi lå nr. 6. Næste runde blev endnu bedre: 136 og vi bevarede 6. pladsen, som var adgangsgivende til en finale om lørdagen, men der var nu langt igen. Flere hold havde startet dårligere end forventet, men langsomt vågnede de op til dåd. Vores 3 runde lød på 135, og vi lå stadig nr. 6 med et holdsnit under 23 slag. Det var lidt fedt, at det var forløbet så godt, men vi måtte også tænke på at feltet lå tæt der, og der var 3-4 hold som kæmpede om 5-6. pladsen. Vi kunne også se at for eksempel det svenske og schweiziske hold rejste sig fra en meget dårlig startrunde og bevægede sig op ad i tabellen, det gjaldt ikke mindst svenskerne.
Fredag morgen lagde vi rigtigt dårligt ud: 146. Heldigvis var østrigerne endnu dårligere, og de andre hold havde også lidt kriller i hovedet denne morgen. Vores næste runde blev forbedret til 138, men det battede ikke nok for vi var havnet på 7. plads, og nu skulle vi indhente tjekkerne fra Olomouc, som kommet foran os med 2 slag. Holdet fra Østrig var heldigvis bag os, og vi kunne følge deres spil, da vi spillede på tavle med dem, og kunne ikke hente os.
Desværre tabte vi sidste runde med 2 slag til tjekkerne, og så missede vi den finale, som vi havde håbet på. Omvendt havde vi gjort det rigtigt godt, og spillet godt 23 i snit på hele holdet med de få timers træning vi havde fået på banerne.
Godt var også hele sammenholdet og den fælles opbakning til alle. Der var ingen der slog op i banen, alle kæmpede, og de andre hold fik at se at Putter Team Odense ikke blot var kommet for at spille med, men at vi var kommet for at spille med der, hvor det er sjovest.

Fridag med festaften

Lørdag kunne vi så desværre holde fri. Vi sov længe, hyggede os lidt ved morgenbordet, fik pakket, og så tog vi ud for at se finalerne, heppe på svenskerne, og spille lidt på gummibaner!
Gummibanerne var en slag betonbaner med gummioverflade og lidt anderledes forhindringer. Hollænderne spiller turneringer og mesterskaber på dem, men det virkede lidt tilfældigt nogen steder. I varmen vil gummimåtterne også udvide sig, og således give helt andre løb på banerne. Nå, men det var nu meget sjovt og man kan vel altid spille om en øl.
Langt om længe blev det festaftentid. Det var først kl. 20, det var længe at vente og specielt hvis man har fået gang i et par pilsner, og ikke får stoppet. Heldigvis kom vi alle afsted til festen, og alle holdt ud og havde en god aften.
På anlægget havde vi allerede overstået præmieoverrækkelsen, men alle finaledeltagerne skulle lige præsenteres på festaftenen, og vinderne fik lov at synge med på "We are the Champions." Ligesom ved åbningen er der spænding omkring forløbet af festaftenen. Der er nogen taler, maden rettes an, og hvordan får man så bespist mere end 150 mennesker, så alle får noget, og i løbet af rimelig tid.
Ja, arrangøren foregav at have planlagt hvordan alle skulle komme til kødgryderne, men det var der ingen styring på overhovedet. Heldigvis var der mad nok, så da vi efter 1 times tid valgte at stille os i kø (os der havde haft lidt disciplin med hjemmefra) fik vi da også fyldt tallerkenerne.
Ved 12-tiden kørte vi hjem til De Parel for at se frem til 5-6 timers søvn inden hjemturen.
Søndag morgen var der nogen som havde det dårligt men heldigvis kom vi hurtigt til Tyskland og videre til Danmark, så vi holdt i klubben lidt over kl. 16. Dejligt at være så hurtigt hjemme takket være en dygtig chauffør, og turen var gået problemfrit.
Tak for i år. Vi håber naturligvis at vi genvinder DM i 2005, og så står der helt sikkert Europa Cup på kalenderen igen til oktober, og så er klubben med igen.

Antal billeder: af

Free DHTML scripts provided by
Dynamic Drive