Minigolf med Mulernes LegatskoleAf Ole Rasmussen |
|
Onsdag den 11. november havde vi i klubben besøg af 18 1. g´ere fra Mulernes Legatskole i Odense. Gymnasiet har startet et 3-årigt projekt for de nye elever med det formål at gøre noget for deres sundhed og velvære og give dem et indblik i idrætten og i foreningsverdenen. Projektet er etableret i samarbejde med DIF-Fyn og det var via en henvendelse fra DIF-Fyn at Putter Team Odense kom ind i billedet. Vi blev spurgt om vi kunne tænke os at være en af de mange sporsgrene, som eleverne kunne vælge at deltage i og det tilbud kunne vi naturligvis ikke sige nej til. Lars Nørregaard, Lars Rosenquist og undertegnede tog os af eleverne, gav dem et indblik i minigolf, både i klubben og i Dansk Minigolf Union, og så sendte vi dem ellers på banen, så de selv kunne prøve kræfter med spillet. Vi havde udvalgt 7 baner, som de skulle spille på. Den første time gik med træning under vores kyndige vejledning, og den næste time gik med et lille testspil på de 7 baner, så eleverne også blev udfordret og fik sværhedsgraden at mærke. Samlet set var indtrykket af dagen meget positivt. Også eleverne syntes at havde fået noget ud af besøget. De fik også noget materiale med sig hjem, som de efterfølgende kan bruge i deres projekt. Om det giver nogen nye medlemmer er svært at sige noget om. I hvert fald fik de et indtryk at minigolf, og tror vi, også en god oplevelse denne dag.
Free DHTML scripts provided by |