Leif Meitilberg, Ole Rasmussen, Casper Frederiksen, Niklas Jensen og Patrick Valentin deltog fra Putter Team Odense i Gelsteds stævne søndag den 7. september.
Leif havde forberedt sig med træning både torsdag og lørdag, og Casper havde brugt lørdagen på banerne, men Ole og de to minijuniorer, Niklas og Patrick, måtte søndag morgen i regnvejr forsøge at få så meget træning ud af det som muligt på en lille time. De nåede ikke alle banerne igennem, så det måtte jo gå som det nu kunne. For Patricks vedkommende var de tilmed første gang at han spillede på banerne, noget af en udfordring for den lille fyr. Stævnet gik sådan at Jacob Petersen fra Gelsted vandt Herre A temmeligt suverænt. Undervejs gik han tilmed en runde 18. Banerne i Gelsted er regnet for at være forholdvist svære, og runder på 18 og 19 er svære at opnå. Nr. 2 blev Leif Meitilberg mens Ole Rasmussen med en runde 22 spillede op på en tredjeplads.
For vores 2 mindste minijuniorer blev det en stor udfordring. Niklas måtte desværre slutte på sidstepladsen med en snit på 41,67 mens Patrick blev næstsidst på 37,5 i snit for de 6 runder. Casper Frederiksen spillede et rigtigt godt stævne og med et snit på 28 blev han nr. 2 blandt for andet Gelsteds Andreas Toftdal. Allan Schwab kunne ingen røre, men han er jo også landsholdspiller og desuden noget ældre.
Dagen startede i regnvejr, men lige omkring stævnets start kl. 9 blev det faktisk opholdsvejr, og derefter fulgte kun en enkelt regnvejsafbrydelse. Alt i alt blev det en flot dag, og klubben fik tre flotte resultater med hjem. Øvrige resultater kan ses her.