Kilde: www.bahnengolfsport.de Forfatter Heike Listander Teupe Oversat af Ole Rasmussen
Grundlæggende skelner man i dag mellem to boldtyper, nemlig PVC- og gummibolde. Markedsandelen for PVC-bolde er ca. 5%, 94 % for gummibolde. 1 % af materialerne bevæger sig i et grænseområde, der næsten altid giver problemer ved normfastsættelse
PVC-bolde bliver fremstillet i en støbeproces og bliver efter hærdning bearbejdet ligesom gummibolde. De forskellige hårdheder på disse bolde opnåes ved at tilsætte diverse kemikalier. Men da gummibolde har en meget høj markedsandel vil der herunder blive beskrevet hvordan den type bold bliver fremstillet.
Hvilke maskiner og redskaber er nødvendige for at fremstille bolde?
Blandingsmaskine.
Sprøjtemaskine.
Varmeform.
Varmepresse.
Slibemaskine samt diverse lakeringshjælpemidler.
Hvad består en gummibold af?
Gummi.
Svovl.
Fyldstof (aktivt eller inaktivt).
Olier.
Dertil andre tilsætninger, som modsvarer nutidens teknik.
Sammensætning af gummibolde
For at kunne fremstille en gummibold, er to ting ubetinget nødvendige: Gummi og svovl. Alle andre ingredienser kan iblandes afhængigt af de ønskede egenskaber.
Blandingsmaskiner
Her skelnes mellem 2 typer.
Æltemaskiner.
Valseværker.
Æltemaskiner tilsættes de forskellige materialer ved øgede temperaturer med bestemte tidsintervaller. Valseværker består af mindst 2 valser med regulerbar afstand, som løber mod hinanden med forskellige hastigheder. Ligesom ved æltemaskinerne bliver de forskellige materialer tilsat valserne ved øgede temperaturer.
Sprøjtemaskiner
Frem til 1990 var den efterfølgende fremgangsmåde den mest anvendte: Ved hjælp af sprøjtemaskiner blev blandingsmassen tilført de ønskede bearbejdningsforme. Til at fremstille bolde var det klogt at bruge en stangform. Men før blandingen kom i varmeformen og i varmepressen, skulle de uvulkaniserede gummistænger afpasses til den ønskede længde og vægt henholdsvis. I dag bliver blandingen trukket ud i striber á ca. 50 mm x 0,5 til 0,7 mm.
Varmeforme
Til at starte beskrives ligeledes fremgangsmåden som var anvendt frem til 1990. En varmeform består af 2 jerndele, hvor der er fræset en halvkugle i hver af dem. Gennemsnitsmålet på en kugleform er 2-3 mm større end den ønskede boldstørrelse. I undersiden af formen blev så den afmålte gummistang placeret.
En klar forbedring blev efter 1990 opnået ved at indføre de førnævnte stænger i den lukkede varmeform som 2-3 mm forvarmede, lange, runde, tynde og meget stærke spaghetti-agtige tråde.
Varmepresse
En varmepresse er et apparat der består af mindst 2 varmeplader. Disse skal have en så stor afstand at der er plads til varmeformen. Den tilberedte varmeform placeres mellem begge varmeplader, dernæst presses varmepladerne sammen. Dermed begynder vulkaniseringen.
Hvad er vulkanisering?
Vulkanisering er forvandlingen af gummisvovlblandingen fra en plastisk til en elastisk tilstand. Vulkaniseringen begynder ved ca. 120 grader. Sædvanlige vulkaniseirngstemperaturer bevæger sig mellem 150-160 grader. Valget af vulkaniseringstemperatur samt -tid er sammen med blandingsegenskaberne i høj grad bestemmende for boldes egenskaber. En grundregel siger at hæver man vulkaniseringstemperaturen med 10 grader halverer man vulkaniseringstiden. Man skal desuden passe på at der ikke kommer luft ind nogen steder. Efter den forudindstillede tid tages varmeformen ud af varmepressen, den åbnes og den ru bold tages ud og afkøles. Graterne fjernes fra bolden og den kommer efterfølgende i slibemaskinen.
Slibemaskinen
Til at slibe bruge kuglemøller eller lignende slibeanordninger. Høje hastigheder samt svagt tryk er væsentlige elementer i slibeprocessen. Et for højt slibetryk øger temperaturen på slibestykkerne og vil have stor indvirkning på den ru bold. Når bolden slibes, kræves der hele tiden kontrol med rundhed og størrelse på bolden. Efter at bolden har fået den ønskede rundhed og størrelse, afkøles den igen og rengøres. Dernæst kan den sendes videre til lakering og tryk. Bolde, der sælges som ru, skal der kun trykkes på.
Lakering
Ved lakering skelner man mellem to typer: Dyp - eller sprøjtelakering. Kvaliteten ved begge lakeringstyper kan betegnes som ligeværdig. Mens sprøjtelakeringen er dyrere i form af maskiner og lak, er dyplakeringen mere tidskrævende men besparende på materialesiden. De anvendte laktyper til minigolfbolde er flerkomponentlaktyper. Forskellen på laktyperne viser sig primært ved deres hårdhed. En gentagen lakering og efterfølgende tørretid er nødvendig for alle bolde, for at man opnår den ønskede overflade. Efter tryk er boldene klar til at blive sat i handel.
Hårdhed
En af de grundlæggende ting for en bolds anvendelsesmuligheder er dens hårdhed og elasticitet. Der måles ved hjælp af tilbageslagsteknik, hvor en faldende genstand med bestemt energi-indhold slår tilbage fra et underlag og giver et tilbageslag, der er kraftigere jo hårdere at underlaget er. Til de mest kendte apparater hører shore-skleroskopet, hvorved hårdheden kan aflæses på en skala, som er opdelt i 100 dele.