Julearrangement med mange nødder |
Af Ole RasmussenFangerne på fortet har ikke lidt forgæves. Den 28. december lagde de nemlig flere af deres strabadser til i klubbens julearrangement som Sportsligt Udvalg og Støtteforeningen stod for.Udfordringerne var dog ikke af så fysisk karakter som vi har set det på TV3, men de var derimod prøvelserne for deltagernes hjernevindinger og grå celler. For der skulle nemlig tænkes en hel del og det foregik selvfølgelig på tid. De 3 hold, Power Team, Magic Team og Dream Team, alle sammensat på forhånd af "fangevogterne", skulle forsøge at opnå så mange ledetråde som muligt, så de kunne gætte det endelig løsen på 7 bogstaver. Og det var bestemt ikke nemt! I Fysikkens Hule skulle der spilles dart, og kun 20' ere gjaldt. Også matematiske ligninger og gåder var på menuen, så der var her man skulle bevise at man rent faktisk havde gået bare en smule i skole. I et andet rum blev der budt på flere gåder. Logikken kom på hårdt arbejde, og for den fingernemme var der en prøve, hvor en klods med snor i skulle vikles ud på den rigtige side. Det hele gav løbende nogle ledetråde men langt fra nok til at gætte gådeordet. Koncentrationen fik sig endnu en prøvelse, da man skulle finde vej igennem en labyrint, og hele tiden skulle der startes forfra. De som ikke klarede turen, fik mundkurv på og kunne ikke være med til at knække de efterfølgende nødder, hvor den værste nok var puslespillet med de forskelligt farvede felter, som ikke måtte støde mod hinanden. Der var samling efter at alle var herset igennem strabadserne, men ingen kunne komme med den rigtige løsning på trods af de mange ledetråde. Efter en gratis ledetråd var det Power Team som kunne bryde koden sig sige "Jupiter". Power Team havde vundet de indledende runder og havde således førsteret til at gætte. Præmierne blev uddelt, og aftenen blev afsluttet med glögg og æbleskiver, og et ønske om et godt nytår til alle. Tak til Sportsligt Udvalg og Støtteforeingen for et fremragende arrangement. |
Antal billeder: af
Free DHTML scripts provided by
Dynamic Drive