Allan Schwab vandt Nord-Als VinterstævneFor 5. gang i træk vandt Allan Schwab fra Aalborg Minigolf Klub det 14. Vinterstævne hos Nord-Als Minigolf Klub som blev spillet lørdag den 17. januar.Temperaturerne lå lige over frysepunktet så det var en kold omgang at komme igennem de 5 runder for de 18 deltagere, som dog var godt pakket ind. Enkelte så dog ud til at fryse, men alle slap vist uden varige skader. Allans sejr var med den mindste margin, idet Leif Meitilberg fra Odense Minigolf Club var 1 slag efter mens Ole Rasmussen fra Putter Team Odense var yderligere 2 slag efter. Et gennemsnit på 26 slag pr. runde vidner også om en større sværhedsgrad end når der spilles stævne forår og sommer, men udfordringer af den slags er heldigvis til at sætte ind på kontoen for særlige oplevelser. Og så slemt er det heller ikke, selv om det kan være koldt. Klubben havde 7 spillere med i stævnet, hvilket jo er ret pænt taget i betragtning at det er uden for sæsonen. Traditionen tro blev der serveret Gule Ærter, flæsk og kålpølse efter spillet. Ole Rasmussen
Free DHTML scripts provided by |